“Som en rejse langt ud i det blå
Lige så langt som lyset det kan nå
Som en rejse mod et ukendt sted
Så’n er livet – tør du rejse med?”
Nice Little Penquins: “Som en rejse”. (klik og lyt)
Man sidder dér, med semesterets pensum dynget op foran sig og intellektet stillet skarpt. Målet er klart, taktfast marcherer man mod det.
Men noget i én vil danse. Små spjæt indfinder sig mellem de stringente skridt. Armene flagrer og trækker én rundt i piruetter.
Ups. På plads i kolonnen igen.
Eller skulle det mon være sådan at marchen og dansen bærer én samme vej?
(PS. Det hele er overstået nu).