Forleden fik jeg en stak ugeblade af en veninde som selv havde fået stakken fra en anden og nu var færdig med den. Hvor herligt, tænkte jeg, så er der lidt at bladre i til kaffen i en ledig stund.
Og bladret, det har jeg. Og nydt at få inspiration til alle de små og store meget konkrete elementer som ethvert liv består af: Mad, tøj, bøger, musik, krop, håndarbejde, rejser og meget, meget mere. Dejligt afslappende og hyggeligt. Og i sig selv det hele værd.
Men jeg fandt også noget som satte spor i mine tanker på en helt anden og langt mere luftig måde. I “Søndag” har Nikoline Werdelin en brevkasse, og i hendes svar til læserne dukkede kloge ord op som tog mig væk fra ugebladets ellers lette univers og ind i et dybere. Prøv at høre tre løsrevne citater her:
Jeg fik en bog anbefalet i efteråret, som jeg har meget glæde af. Den hedder “De fire leveregler” (forlaget Borgen), og de fire regler er baseret på gammel toltetisk visdom og følger her: 1) vær ren i dit ord 2) tag ikke noget personligt 3) lad være med at formode noget 4) gør altid dit bedste (…) Disse fire regler sender os tilbage til vores side af hegnet – og hjælper os til ikke at koncentrere os om motiver og svigt fra den anden side. (Søndag 13/2009).
(..)
En dag skulle du måske tale med din veninde om selv at sige ja til sin egen kerne. (…) Når vi angler efter perfektion – og overlader det til den ydre verden at anerkende vores eksistens og give os karakterer for vores bedrifter, er vi på et skråplan. Og det største vi formår at gøre her på Jorden, foregår jo ofte helt uden bevågenhed. (…) Prøv at læse St. Francis’ bøn højt for hende. Den er god at læse som en hensigtserklæring – også for os ikke-troende. Lad mig citere en smule af den: “…giv at jeg må trøste frem for at blive trøstet, forstå frem for at blive forstået, elske frem for at blive elsket. (Søndag 19/2009).
(..)
(…) må du huske det gode ord “Bless the others, change yourself”. (Søndag 19/2009).
Ærlig talt. Nikoline Werdelin er vist ikke nogen helt almindelig brevkasseredaktør. Nogle af hendes svar rækker langt ud over den konkrete situation som den spørgende læser står i, og ind i det almene/eksistentielle, hvor de bliver et svar til os alle. Jeg tror det kræver megen seriøsitet og vilje til forandring at tage hendes råd og vejledning til sig i al deres dybde. Til gengæld kan det måske blive startskuddet til en længere rejse for den der formår virkelig at lytte.
Jeg lytter. Og hvis en kærlig sjæl igen forærer mig nogle eksemplarer af “Søndag”, vil jeg straks bladre om på side 12-13.
—
Noter:
BØN TILLAGT FRANS AF ASSISI (1182-1226):Herre, gør mig til redskab for din fred.Hvor der er had, lad mig så kærlighed,hvor der er krænkelse, tilgivelse,hvor der er tvivl, tro,hvor der er fortvivlelse, håb,hvor der er mørke, lys,hvor der er bedrøvelse, glæde.Guddommelige mester, hjælp mig,så jeg ikke så meget søger at blive trøstet,som at trøste,ikke at blive forstået, men at forstå,ikke at blive elsket, men at elske.For det er ved at give, at vi modtager,ved at tilgive, at vi bliver tilgivet,og ved at dø, at vi bliver født til evigt liv.