Dagene går. Jeg befinder mig i sommerens uendelige univers, hvor mine børn driver rundt den ene dag efter den anden og smitter mig med deres stædige ophævelse af både tid og retning.
Jeg er optaget af at læse “Eksistentiel Psykoterapi” af Irvin D. Yalom. Optaget er måske mildt sagt, jeg er fuldstændig fanget og benytter ethvert stille og ledigt øjeblik til at indtage endnu en bid af denne fantastiske bog. Måske skriver jeg om den på et andet tidspunkt når jeg har slugt den sidste mundfuld og indtrykkene og tankerne har samlet sig lidt – lige nu skovler jeg bare ind.
Af en eller anden grund trængte en anden persons ord dog igennem her til morgen, og nu har jeg ledt efter og fundet dem. Jeg ved ikke rigtigt hvorfor jeg huskede dem, jeg er ikke bevidst om anledningen, men det gør dem ikke mindre rammende og sande i mine øjne. De er hermed delt med jer:
“Selv det menneske,som vi mener at kende allerbedst,og som selv bekræfter over for os,at vi forstår det helt til bunds,er i grunden fremmed for os.Det er anderledes.Og det yderste og bedste,vi formår at gøre,er i det mindsteat ane dette Andet,at agte det,og at vogte osfor den voldelige stupiditetat ville tyde det”.C.G. Jung, citeret i “Forståelse fremmer samtalen” af Preben Grønkjær.
Fortsat god sommer derude til alle jer fremmede :-).