Jeg har altid gået i flade sko. Det har vist bare passet bedst til mig. Fodformet og nede på jorden eller noget. Men så fik jeg lyst til at give min lænd et æggende svaj. Kompensere en smule for den tunge gump og den skarpe tunge. To gange tre centimeters udvendig kvindelighed fik plads i reolen, blev prøvegået og prøvedanset og prøvegodkendt og gjort klar til udgang en solrig dag uden noget særligt på programmet. Altså bortset fra skoene som bar mig afbalanceret og smertefri ned ad trappen og hen ad stien ..
.. og så hjem igen for at skifte, for hvad fanden var det for en larm? Pokker skulle stå i at klapre sådan rundt, dér står jeg altså af. Pigebørn skal ses og ikke høres.
(Mon man kan ringe i forvejen og spørge om der er tæppe på gulvet?)