To indlæg på en dag, det går da virkelig ikke. Eller også gør det.
I skal se et billede af mine yndlingsvanter som jeg fik leveret til døren i går aftes efter at have glemt dem hjemme hos nogle bekendte. Tænk sig at nogen havde overskud til at gøre det for mig, jeg kunne jo bare selv hente dem. Det rører mig. Og jeg er simpelthen så glad for at have fået dem igen.
(Nej, jeg har ikke selv strikket dem, det ville jeg kun med stort besvær kunne finde ud af, også selvom det bare skulle være luffer uden halvfingre indeni. Jeg har købt dem i en Fair Trade-butik i København. Ikke to par var ens, og det var meget svært at vælge).
Katten har ingen vanter, men den kan alligevel ikke dy sig for at undersøge hvad det er der falder ned fra himlen:
