Nøj. Der er sagt meget på denne blog de sidste uger, både af mig og ikke mindst af andre, og det gør mig glad og taknemmelig. Det fylder mig også med dejligt meget stof til bearbejdning i mit system, og nu mærker jeg et behov for at lade tingene arbejde lidt på egen hånd et sted derinde uden at jeg blander mig alt for meget.
Jeg skal pusle lidt i haven. Eller måske bare sidde der, i skyggen under æbletræet, og blive strejfet af duften fra min fine rose som springer ud i de her dage. Jeg skal svømme – jeg kan allerede mærke vandet mod min hud og hvordan min krop helt automatisk gør sig strømlinet og samarbejder med det våde element. Og så skal jeg vist rydde op i den enorme stabel af biblioteksbøger der har tårnet sig op på min reol – jeg må vælge én som jeg vil koncentrere mig om, kan jeg mærke, og det er ikke svært: Det bliver Afhængighed. Din skjulte gave af Mary O’Malley, fordi den er så smuk og har så mange sproglige billeder som man kan indtage på samme måde som man drikker et glas vand når man er tørstig.
Jeg siger tak til Kristina som engang for lang tid siden sagde titlen så tilpas tydeligt at min hukommelse lagrede den til brug på det rigtige tidspunkt.
Jeg vil – vist ikke helt i overensstemmelse med reglerne for copyright og så videre, men i skruppelløs begejstring og utæmmelig lyst til at dele – levere et af Mary O’Malleys billeder direkte til dig herunder. Lad også uddraget være et udtryk for hvad jeg oplever som en af de væsentligste sider af min egen virkelighed – apropos mit forrige indlæg. Og ellers: Nyd sommeren der (for mig) endelig er ved at få det lys, de lugte og de lyde der smager af frihed.
(Klik på billederne for at se en læsbar visning).
