Hmmm. Ja.
Jo.
Så er det nu jeg skal hive mig selv op ved hårene og se at få bestilt noget, men det kniber lidt, må jeg indrømme. Efter en hel lang sommerferie med mindst ét andet menneske end mig selv i huset stort set hele tiden, er jeg mildest talt udmattet. Jeg er også glad og taknemmelig, for det har været en fantastisk sommer, men ikke desto mindre udmattet.
Jeg havde lige et par timer for mig selv i torsdags, men fredag, hvor jeg ellers var alene hjemme i flere timer for første gang i 6-7-uger eller sådan noget, stod der indkøb til beboerfest, madlavning, teltopslagning og fest på programmet, og dermed var den første alene-hjemme-dag gået fløjten. Så blev det weekend, og nu kan jeg mærke at behovet for alenetid er totalt presserende. Behovet for at sidde helt for mig selv uden mål og med og lade tanker og indre billeder tage de veje og vildveje de selv finder indefra mit hoved. I mange timer, stort set uden begrænsning, og uden at skulle vende mig mod den ydre, konkrete verden og tune mig ind på andre mennesker, huske alverdens gøremål og holde snor i tiden. Hvis ikke det var fordi jeg vidste hvad der foregår inden i mig, kunne jeg godt gå hen og blive mit allergrimmeste jeg med uberettiget skældud og en meget afvisende attitude i forhold til andre lige netop nu. Måske slipper der noget ud alligevel, presset kan trods alt godt blive for stort i et ubevogtet øjeblik, men jeg håber det ikke, for de andres skyld.
Jeg bliver dog nødt til at holde ud lidt endnu. Jeg får ikke hvad jeg har brug for, med mindre jeg selv tager det, og jeg har selv valgt ikke at tage det hverken i dag eller i morgen, for en person jeg holder meget af, har meldt sin ankomst senere i dag og vil gerne blive i morgen med. Det siger jeg ikke nej til, og jeg glæder mig, men jeg ved også godt at jeg må prøve at lade op så godt som muligt blandt andet ved at sidde her ved computeren lidt længere tid end jeg “burde”, ved at finde den hurtigste og nemmeste løsning på de praktiske gøremål der altid følger med når man skal have gæster, og ved at love mig selv at jeg skal nå enten en halv times yoga, læsning i min bog eller slumrelur, inden det vælter ind i huset igen med mennesker.
Men på onsdag. Nøj. Onsdag den 18. august ser ud til at være den forjættede dag i min verden!