Jeg er ved at bage småkager. På lørdag skal vi have 19 gæster, og selvom det er en fødselsdagsfest, skal de ikke gå hjem uden at have mærket at det snart er jul. Jeg har iført mig et af min mormors forklæder, håber lidt af hendes køkkenarbejdsånd kan nå mig ad den vej.
Det går godt. Jeg kom godt nok til at måle smørret forkert af til vaniljekransene i første omgang, og jeg var også lige ved at glemme ingefæren til jødekagerne selvom jeg havde lagt både den og rivejernet klar ved siden af skålen. Vistnok drev jeg væk fordi jeg stod og tænkte på nogle brudstykker af Dorthe Nors’ “Dage” som har sat sig fast i mit hoved sammen med hele stemningen der nægter at give slip på mig. Noget med at “flække” (ikke af grin, men af gråd), og at nogle mennesker “synes de ved bedre, fordi de har det bedre”. Det er fandme godt sagt. Lige som alle de andre få, men fyldige ord i den bog. Jeg nød den – rigtig meget. Den er stor, selvom man ikke kan se det udenpå.
Vi har testsmagt vaniljekransene. De blev gode. Nu skal jeg pakke dem ned.