!

Død og kritte, jeg vil gå ned og vaske køleskab af, grundigt, og arbejde mig frem mod et øjebliks eufori over at være én der har styr på slige sager som en anden husholderske. Om en time eller så vil jeg uden blusel kunne åbne lågen for enhver der kommanderer: Vis mig dit køleskab! Jeg ser det for mig.

Det skal være NU, kan jeg mærke, ellers overvældes jeg af arbejdets kedsommelighed. Igen. Men den går ikke længere. Nu har jeg også skrevet om det, så er der ikke mere jeg kan finde på for at udsætte det. NU, sagde jeg.