Jeg går og tænker på hvor mange kræfter og hvor meget energi nogle af os kan bruge på at diskutere med os selv og argumentere og finde acceptable begrundelser blot for til sidst at ende med at have overtalt os selv til ikke at følge det vi allerhelst vil, til ikke at udtrykke det vi faktisk mener og til ikke at mærke det vi virkelig føler.
Sikke en byrde vi løfter af vores skuldre når vi overvinder frygten for egne og andres domme. Når vi giver slip på vores illusoriske forsøg på at kontrollere hvad andre mener om os, og stoler på at vi er skabt præcis som universet har brug for at vi skal være.
Dét er frihed. Tænker jeg.