Hvis jeg kunne komme nok på afstand og indtage et meget overordnet perspektiv, ville kunne se kondensen fra min udåndingsluft i forbindelse med mine bevægelser. Den ville tegne tilsyneladende rette linjer der stritter i alle retninger, efter mig, men i virkeligheden ville det være krumme linjer der cirkler om min kerne præcis som flystriber om jorden.
Det er godt at dvæle lidt ved det billede, synes jeg.