Altså, mit livs rutiner ånder mig i nakken, og jeg har ikke noget at sige, for jeg bruger al min hjernekapacitet på at huske de praktiske ting jeg nu skal huske for tiden, og det kan altså hurtigt lægge mig ned rent kreativt og åndeligt, for jeg er simpelthen ikke nogen Praktiske Gris, og jeg skal bruge vildt meget energi på at holde dén maskine i gang, men jeg gør det gerne, ja, mærk dig venligst at jeg ikke tænker “man skal jo også”, men “jeg vil også”, jeg kan bare ikke være to steder på én gang, hverken i konkret eller i overført betydning, nå, hvor lang tid mon det har taget at skrive det her, og mon jeg nu har skrevet hurtigt nok til at blive stakåndet i 10 minutter som sundhedsstyrelsen anbefaler, eller skal der mere til .. pyha, jeg ved det ikke, men nu er det slut, og jeg er også ligeglad for jeg har aldrig været specielt interesseret i at opfylde så dødsenskedelige konkrete krav, men kun i at gøre det som jeg selv fornemmer er rigtigt, og det er min erfaring at hvis man sørger for at have det sjovt, så holder man også kredsløbet i gang på fornemste beskub, nej, klap kaje, hvor jeg snakker, NU er det slut.