Alt godt og alt skidt har en ende. Det gælder både småting som at det meget snart er slut med julesmåkagerne, og at lyskæden er ved at få udskiftet plastikistapperne med hæklede dutter. Og det gælder større ting i livet, hvilket jeg godt kan lide at huske på så jeg kan henholdsvis glæde mig mens tid er, og holde ud så længe det varer.
Sådan bevæges og forandres verden i mig og uden for mig i en uophørlig strøm, og jeg kan modsætte mig det, protestere, glæde mig over det, begræde det, ignorere det eller iagttage det med nysgerrighed og undren. Eller noget helt andet. Uanset hvad er det noget af det mest fascinerende jeg kan komme i tanke om at tænke på.
