Hver eneste uge ser jeg mange kvinder i badetøj eller uden tøj, og alle er forskellige. Sikke en fantastisk verden vi lever i – ikke to er ens! Og nu skriver jeg ikke det her indlæg fordi jeg konstant går og vurderer om jeg synes disse mennesker (inklusive mig selv) er pæne, grimme, overvægtige, trimmede eller hvad ved jeg, for det gør jeg simpelthen ikke, men fordi jeg igen og igen lægger øre til kvinder der bruger enorme ressourcer på at bekymre sig om og kontrollere hvad de spiser og hvad de forbrænder fordi de tror at det er vejen til at øge eller genvinde deres skønhed, værdi og selvrespekt. “Slut fred med din krop”, bliver jeg ved med at tænke mens jeg har lyst til at give dem et knus, og nu har jeg googlet det og ved at jeg formentlig har det herfra. Jeg må have hørt noget om den bog et eller andet sted som jeg ikke kan huske lige nu, og helt ærligt, det lyder virkelig umiddelbart som sund fornuft i mine ører.
Og nu skal jeg betro jer noget: Jeg synes at alle de kvinder jeg ser, er smukke, når de glæder sig over at bruge deres krop mens de gør det. Når de vender opmærksomheden indad og glæder sig over alt det der foregår derinde. Og når de lader denne glæde flyde ud igen til os andre. Nogle går rundt og har det sådan altid. Nogle har det sådan i et lille bitte glimt en gang i mellem. Og nogle har det sådan midt imellem. Så vidt jeg kan opfange. Men alle er smukke mens det står på.
Alle.