Bær over med mit forrige indlæg. Jeg er ikke totalt gået i barndom eller fra snøvsen (selvom det er tæt på, det sidste), jeg trængte bare sådan til at lege som modvægt til lidt for meget hårdt arbejde. Historien er det pureste opspind og alligevel den rene, skinbarlige sandhed, hvis du forstår.
Foråret er for alvor kommet, og jeg burde sikkert have været i haven eller i skoven eller noget andet i dag, men jeg orker det ikke. Heldigvis kan jeg også se sollyset herinde.
22-03-2012/Værløse/kamera |