Jeg sidder her blandt solstriber af både den ene og den anden slags. Jeg har vredet kroppen af led for at undgå at få nogen andre mennesker med på billedet, men jeg kan fortælle at de er her, og at det er en del af ideen med at sidde her, for der kan godt blive tomt og meget stille i mit hoved når jeg er så meget alene med mig selv som jeg er. Ikke at jeg trænger til fest og palaver eller noget, men et stilfærdigt møde med andre menneske blot ved at dele rummet med dem udgør en fin dosis inspiration for mig, og fingrene er da også fløjet hen over tastaturet i dag.
Men nu må jeg hellere pakke sammen, så jeg kan være et sted hvor jeg kan tale i telefon når min seje mand forhåbentlig ringer hjem om ikke så lang tid og siger at han er kommer godt igennem mandagens öppet spår-løb til Vasaloppet. Jeg smugkigger resultater på computeren, så jeg ved godt hvordan landet ligger for både ham og kammeraterne, men det skal alligevel blive godt at høre hvordan det er gået, fra hestens egen mund.
Og sådan er vi godt på vej gennem det der for os begge hver især er en rigtig god og begivenhedsrig dag, omend den har taget sig så fuldkommen forskellig ud for hver af os. Det synes jeg er ret interessant at tænke på!