“Jeg tror jeg har fundet en måde som vi naboer kan lave noget sammen på så vi kan lære hinanden bedre at kende: Vi kan gå en tur i skoven sammen en gang om ugen. Altså dem der vil. Det ville være godt for foreningen hvis vi faktisk vidste hvem vi boede sammen med. Tror du det kunne lade sig gøre? Kan vi to gå sammen til en start og så skrive et brev til alle og invitere dem med? Var det en idé?”
Sådan nogenlunde sagde en nabo til mig over en kop kaffe en gang i februar, og jeg syntes det var en fabelhaft idé som fortjente stor opbakning. Som sagt, så gjort. Vi gik en testtur, skrev et brev og nu er der afgang fra vaskeriet hver mandag kl. 16 for dem der vil med, og der kommer stadig nye til. Vi går omkring 5 km, vi snakker (eller lytter), vi sveder (mere eller mindre), og vi finder nye veje til stor fornøjelse for alle.
Vi bor til leje, husene er små og visse områder er det rene Klondike i nogle menneskers øjne, men man skal ikke skue hunden på hårene. Det skorter i hvert fald ikke på menneskelige ressourcer her; det er blevet helt klart og tydeligt for mig – og hvor rig er man ikke også lige med sådan en skov som sin egen baghave?
Nogle af familierne har boet her i generationer, og de har mange gode historier at fortælle fra for meget længe siden. For eksempel har en nabo fortalt mig at jeg bor i jordemoderens hus – intet mindre! Det synes jeg er sjovt at tænke på – lidt forløsningsenergi er ikke sådan at kimse ad ;-).
 |
| Prototype og håndlavet masseproduktion |