Datid

Folk spørger:
Hvordan går det?
Savner du dine børn?
Er du snart på plads, så jeg kan komme og få kaffe?
Gider du hjælpe mig med at holde min fødselsdag?
Vil du holde mig med selskab et par dage, det trænger jeg til?
Er der faldet ro over det hele så vi kan fortsætte som før?
Skal vi ikke spise nogle lækkerier og drikke noget vin, det må du da trænge til?

Helt ærligt
Jeg ved det ikke
eller jeg har ikke energi til at tage mig af det
eller det rager mig en høstblomt
Det er pænt af dig at spørge
eller noget
Men jeg er et helt andet sted

Og stedet hedder overlevelse
Jeg skal have tag over hovedet
har diskuteret det med mig selv og fundet
at jeg ikke vil kunne leve uden at bo et sted
Og jeg skal have effektiv mad
det behøver jeg ikke diskutere med mig selv
jeg må spise hvis jeg vil leve
og det vil jeg.

Og nu tænker du
Der er da ingen i Danmark der behøver
at være hjemløse eller sulte!
Se, det vil jeg godt sætte spørgsmålstegn ved
Det kommer an på om du vil sælge din sjæl til systemet
eller hvor langt du er villig til at gå
og miste dig selv på vejen
altså ikke miste dine ting eller din livsstil eller dit pæne ansigt,
men dig selv.

Jeg kunne ikke gå længere
og miste mere
af mig selv
For der var allerede så lidt tilbage
at der ikke var mere at donere
Derfor hedder stedet overlevelse
Og hverken indlevelse
eller udlevelse.