For mig er julen lysets fest. Jeg beder til at lyset vil komme igen og fejrer det lys jeg oplever allerede er her.
Lyset er for mig både det konkrete, ydre lys fra solen som ved vintersolhverv lige før jul begynder at vende tilbage i flere og flere minutter hver dag. De stråler giver fysisk varme og lys, og selvom det i dag måske ikke er strengt nødvendigt for vores kropslige overlevelse lokalt her i Norden, som det var i tidligere tider, betyder det alligevel alt for vores trivsel og energi som mennesker, og for bevarelsen af den natur jeg elsker at være i.
Og lyset er for mig det indre lys der er i os alle, og som glimtvis bryder frem hos os i de øjeblikke hvor egoet med al sin angst og magtkamp tier stiller og viger for en større stemme. For mig er den kristne jul med fejringen af Jesus’ fødsel en oplagt mulighed for at tildele det åndelige lys opmærksomhed og bevidsthed, og for at fejre at lyset ind imellem med stor kraft skinner igennem. Jeg opfatter Jesus’ liv – eller i hvert fald fortællingerne om det – som et eksempel på når lyset fra vores fælles spirituelle kerne eller essens skinner allerklarest gennem et menneske. Det lys kunne også fint kaldes kærlighed, og kærligheden behøver vi til gengæld for at overleve, også fysisk uanset hvor vi bor, det er jeg ikke i tvivl om.
Glædelig jul til alle der kommer forbi her.