“Djævelen er gud / og Gud er djævel / og jeg måtte lære / at dyrke dem begge / den ene på én måde / den anden på en anden / men måderne var de samme / fordi de begge befalede / Indtil jeg lærte / Kærligheden at kende, en sprække / mellem de to kæmpende / Kærligheden, en stribe / af lys mellem de blodige læber / Den kløft hvorfra / de udvalgte træder ind / i verden af ligegyldige / Ligegyldige de der dyrker en Gud / Ligegyldige de der dyrker en Djævel.”
Dét er et fantastisk digt, synes jeg! Nu ved jeg hvad jeg snart skal læse ..
Fra Dīwān over fyrsten af Emgión af Gunnar Ekelöf, hørt i Skønlitteratur på P1 i dag, kopieret fra Klaus Rothsteins blog.