Bekendelse

Jeg opdagede tilfældigvis i går at Rejseholdet bliver genudsendt på drtv, og sprang straks til for at genopleve især fremstillingen af gruppedynamikken på holdet, af Ingrids stærke forvaltning af lederrollen og af gerningsmændene som almindelige mennesker for hvem balancen indeni mellem godt og ondt er tippet til den gale side i et ukontrolleret, ekstremt øjeblik.

På et tidspunkt hvor hun ikke kan slippe arbejdet og koncentrere sig om sin familie, siger Ingrid at hun skulle have været en mand, for nogle gange er hun bare så rædselsfuld. Jeg kunne have sagt præcis det samme om mig selv hvis der var nogen i nærheden til at høre det, hvilket der sjældent er. Det har sin egen logik. Jeg er faktisk ikke vild med at være for tæt på andre mennesker og kan ikke snuppe når andre er afhængige af mig eller – gud forbyde det – jeg er afhængig af andre. På den måde kan jeg få lov at være den dumme skid jeg er, i fred. Og arbejde i fred.

Så slap det ud. Endda på en søndag.


Tid: Kl. 09:48
Sted: Min stue, skrivebordet.