Jeg har længe godt kunnet tænke mig at gå gennem landet, men kan jeg det?
Jeg har ferie, og beslutter at gå en lille bid af hærvejen. Som en tryg, risikofri prøve.
En prøve på om jeg kan finde ud af at pakke rygsækken med det rigtige til at min krop kan fungere optimalt. På om jeg kan finde steder at sove uden at få overskredet mine grænser for hvor tæt kontakt med andre mennesker og hvor primitive forhold jeg kan klare. Og på om jeg overhovedet kan lide at være på “farten” og transportere mig selv gennem ukendt terræn.
Jeg bestod prøven. Det var en fest, og jeg overvejede seriøst om jeg skulle stå helt af ræset og bare fortsætte som en anden slow-version af Forrest Gump. Men så modig var jeg alligevel ikke.
Så jeg nøjedes med fire dage hvor en bid af Jylland åbenbarede sig for mig som jeg aldrig har set det før. Jeg fandt at lyngheden må være et af mine favoritlandskaber; jeg nød godt af en dags uovertruffent gå-selskab sammen med en veninde; og jeg talte med så mange venlige og hjælpsomme mennesker at jeg er i sandhed forundret. Jeg opdagede min krops og mit sinds naturlige egnethed til et sådant projekt, og jeg gør det gerne igen, for nu ved jeg at jeg både kan og vil. På en eller anden måde fik ordet ‘ferie’ endelig et indhold for mig.
Jeg sluttede turen i Jelling hvor nationalmuseet har sørget for at jeg kunne rejse ikke bare i min egen tid, men i mit lands tid på virkelig fornem vis. Også det var en fest, som jeg lige må nævne her. Kongernes Jelling hedder det. Og hvis du er til kirker, er Jelling kirke smukkere end smuk. Gå ikke glip af det hvis du kommer i nærheden.
Jeg brugte bogen Hærvejen, pilgrimsvejen, fra Hirtshals/Frederikshavn til Danevirke af Henrik Tarp som inspiration og vejviser, og den er go’ og lige hvad jeg havde brug for.
