Hvoromaltinger. Jeg skulle lige søge efter noget i mine mails, og i alle de mails der dukkede op, havde jeg brugt ordet ‘træt’ om mig selv. Og pludselig kunne jeg se det: Hver gang jeg har haft fri de sidste tre år, har jeg været træt som ind i helvede og ikke holdt mig tilbage fra at sige det.
Det skal være slut. Jeg er træt af at høre mig selv sige at jeg er træt. Fra NU af findes ordet ikke længere i min ordbog, og jeg vil aldrig mere beskrive mig selv som det unævnelige.
Jeg må have trukket søm ud hos mange udover mig selv. I sidste ende ender det med at vi falder fra hinanden, og det går jo ikke. Så nu slår jeg sømmene i igen ved at sørge for at bruge mig selv på jobbet så jeg får energi af det. Jeg har forsøgt mig lidt med det i løbet af ugen, og det mærkelige er at der ikke er nogen der har slået mig oven i hovedet for det.
Dét overrasker mig, for jeg har lært hjemmefra at det skal være svært og helst gøre lidt ondt at arbejde, ellers er det jo ikke arbejde, men fornøjelse, og det kan man ikke (tillade sig at) tage penge for.
Det begynder at dæmre for mig at det måske ikke er rigtigt.