Lørdag aften i eksil

Klokken er 19:37. Der er ingen strøm eller varme i min lejlighed på 5. time, så jeg er gået hen på det lokale bibliotek der er åbent fordi det også er biograf. Min telefon ligger til opladning på hylden bag mig med skønlitteratur af forfattere hvis navn begynder med G, fordi jeg skal på arbejde i morgen tidlig og har brug for at den kan vække mig. Jeg napper også lige lidt af bibliotekets internet med min bærbare, så jeg kan skrive det her indlæg.

Til højre for mig sidder en ældre herre og arbejder. Skråt foran mig til højre sidder en ung fyr med hovedtelefoner på og er dybt koncentreret om at skrive et eller andet. Til venstre for mig sidder en knægt med kasket og hovedtelefoner og spiller fifa. Og endnu længere til venstre sidder en dreng og hans far og skiftevis læser og leger. I læserummet sidder folk med næsen i aviser.

På den anden side af bogreolerne i biografenden kan jeg svagt høre lyden af mennesker der småsnakker og popcorn der popper. Om 13 minutter starter Darkest Hour, og jeg kan se mennesker på min egen alder gå rundt med overtøj på og fordrive tiden mellem afhentning og filmstart med at kigge lidt i reolerne.

Bortset fra drengens skærebrænderstemme er her sådan set hyggeligt nok. Nu henter jeg en kop varmt et-eller-andet som jeg har trængt til siden jeg kom hjem efter en halv dag i skoven, og måske en pose slik, og sætter mig til at læse mens jeg venter på at telefonen når de 100 %. Klokken er 20:04.

På vej herhen gik jeg forbi det stakkels “udrykningshold” der arbejder på
højtryk for at finde fejlen. De mente de havde lokaliseret den og var
ved at slå og bore sig vej gennem den nyanlagte cykelsti.
Jeg håber de rammer plet.

Opdatering 21:24: De ramte — der er igen lys og varme, og
cykestien ligner et bombekrater.