?

Det går sådan set meget godt det hele. Jeg er glad og jeg glæder mig. Men et eller andet sted inde bagved lurer skammen. Skammen over at have rodet mig ud i alt det her? Skammen over ikke at have rigtigt styr på mit liv, men ladet mig bombe tilbage til dér hvor jeg ikke bestemmer selv, men må tage hvad der byder sig, og få det bedste ud af det for at overleve? Skammen over at have været for dum til at styre tingene og så bundløst naiv at stole på et andet menneske?

Jeg ved det godt, nu tænker du: Jamen, vi kan da aldrig styre tingene! Lige nu oplever du det bare i stedet for at leve i illusionen om at have kontrol.

Jeg ved virkelig ikke hvad der er op og ned. Men jeg ved jeg skammer mig over et eller andet.