Læg lige mærke til ordet ‘sofa’. Sådan én har jeg ikke haft i flere år, men fredag aften finder jeg et suverænt godt tilbud på den blå avis. Der står ‘Janne’ skrevet hen over den én time gamle annonce med store fede bogstaver, og jeg kaster mig mere eller mindre hovedkuls ud i at lave en aftale om at købe den. Jeg skubber bekymringer om om jeg overhovedet kan få nogen til at hjælpe mig med at hente den, væk og beslutter at det løser jeg. Ellers kan jeg vel i sidste ende altid ringe efter 3×34.
Det bliver dog ikke nødvendigt. Jeg bider hovedet af al skam og spørger et af de fem mennesker i hele verden jeg stoler fuldstændig på, om hun vil køre for mig med trailer. Hun skriver at det har hun aldrig prøvet før, så det klarer hun helt sikkert. Søndag morgen klokken halvti får hun hjælp til at sætte en trailer på sin bil og tænker en rute igennem inklusive hvordan vi kan parkere på både afhentningsstedet og hjemme hos mig uden at skulle bakke (ret meget).
Operationen lykkes uden problemer overhovedet. Jeg takker hundredetusind gange, men min Pippi-veninde griner og siger at det da bare var sjovt, og at hun er glad for at hun ikke længere er trailer-jomfru.
Nu står sofaen i min stue. Den er fuldkommen perfekt. Jeg skal ikke lave andet resten af dagen end at ligge i den!
