Måske var det sidste svømmetur i åbent vand i år. Måske.
Solen skinnede fra en skyfri himmel, vandet var lunt og søerne lige akkurat ikke større end at de var svømbare. Opholdet i havet var endnu en gave. Men jeg var træt som sjældent før og måtte lade min makker vente. Jeg har forsømt at holde mig i form, og jeg har brugt alt hvad jeg havde i mig, for at komme igennem de sidste ugers arbejde.
Foran mig ligger det store tomme rum af resten af et liv som jeg har givet mig selv opgaven med og friheden til at udfylde. Jeg håber jeg lykkes. Og hvis jeg ikke gør, ved jeg med mig selv at jeg gjorde hvad jeg kunne. Det tæller også.