Kør, gå, tag cyklen, spring på bussen .. gør det som du vil, men gør det og nå frem inden den 20. januar hvor van Goghs ånd forlader Arken igen.
Arken som museum lader mig fuldstændig kold, for der er noget ufatteligt snobbet over det sted. Det samme kan man bestemt ikke sige om de malerier og tegninger af van Gogh som er udstillet derude lige nu. Heldigvis glemmer man hvor man er.
Jeg tog mig selv i at stå rørt til tårer og betragte. Det er muligvis ren projektion, men er det ikke altid det når man ser noget i kunst?
I får ingen billeder af billederne. De er umulige at gengive. Ligesom med mennesker skal man befinde sig i samme rum for at mærke dybden, lyset og indsigten.
Det er derfor du skal gøre det.
—
Jeg tog derud igen, ikke så meget for at se van Gogh en gang til, men fordi jeg ikke så udstillingen med J.F. Willumsens billeder da jeg var der første gang. Det gjorde ondt, kunne jeg mærke bagefter. Jeg kan bare ikke tage ret store doser af den slags kraftudtryk ind ad gangen, så jeg må begrænse mig.
Hvis jeg skal være helt ærlig, kan jeg bedre lide Willumsens billeder end van Goghs. Særligt ét af dem har jeg på det nærmeste et forhold til – det kan man se i det her indlæg hvis man er nysgerrig. Jeg tog også lige en selfie sammen med hovedpersonen igen denne gang:
