I dag vil jeg skrive om noget jeg ingensomhelst forstand har på. Tag det for gode eller dårlige varer, men tænk over det. Det sidste er det vigtigste.
Lige nu får Søren Brostrøm vældig megen positiv opmærksomhed for en privat handling: Han har klippet sit eget hår, men sendt det sædvanlige beløb for en klipning til sin frisør. Han betaler altså for noget han ikke har fået, men som han ville have købt og fået hvis ikke den nye coronavirus havde meldt sin ankomst.
Så er det jeg tænker at vi alle kan gøre det samme. Faktisk har jeg tænkt det lige siden de første koncerter blev aflyst, og måske er jeg allerede for sent ude, men nu siger jeg det alligevel højt: Betal for det du har en aftale om at få (og som ikke kan udsættes så du kan betale forud), eller lad være med at bede om at få pengene tilbage, selvom du ikke får det du skulle have haft. Især når det drejer sig om en kulturel begivenhed eller en ydelse fra en mindre selvstændig virksomhed. Koncerter, adgang til din idrætsklub, foredrag, billetter til din lokale biograf, alternativ behandling, skønheds- og wellness-behandlinger som eksempler.
Hvis du KAN, selvfølgelig. Og alting med måde. Jeg kan godt sætte mig ind i at det for nogle mennesker er så småt med penge at det giver bedst mening at holde på dem i alle tilfælde – jeg har selv været dér. Det er helt i orden. Det er altid en god ide at sørge for at man selv klarer sig, før man hjælper andre.
Alt hvad vi betaler for, uanset om vi nogensinde får oplevelsen eller ydelsen eller ej, er med til at give nogen et eller andet sted en bedre chance for at ikke at gå helt ned økonomisk (og dermed potentielt også personligt og socialt) på grund af de restriktioner der er indført.
Når du betaler frisøren selvom hun ikke klipper dig, eller musikeren selvom hun ikke spiller for dig, eller massøren selvom hun ikke masserer dig som aftalt, får hun penge til at købe noget hos nogle andre som får penge til at købe noget hos nogle andre osv.
Jeg tænker at det er vores allesammens mulighed for at hjælpe med at bære de omkostninger det har at gøre det bedst mulige for at holde hånden under vores allesammens liv og helbred i en helt særlig tid. Det koster ekstra, og det ekstra må vi fordele mellem os efter evne. Dit tab kan være en andens afgørende indkomst lige nu, og vi kan alle tåle at tabe lidt (eller meget).
At coronavirus er kommet til verden, er ikke nogens skyld, og det er ikke nogen bestemtes eneansvar at håndtere og betale for at konsekvenserne bliver så milde som muligt. Det er vores alles ansvar. Penge er der nok af, vi må bare finde ud af at fordele dem.
Det var bare det jeg ville sige.