Verden er præcis så simpel og rolig eller så indviklet og overvældende som jeg gør den til, siger jeg til mig selv. Jeg vælger selv hvor stort et udsnit jeg kigger på. Det er ikke det samme som at lukke øjnene, det handler om at fokusere og ikke lade sig aflede fra sit eget liv.
Ud med for mange nyheder, for mange sanseindtryk, for mange interaktioner, for mange ting. Som verden er indrettet i vores tid er der langt flere input til rådighed for hver enkelt af os end nogen har brug for for at være nærværende og medlevende og levere output der gør en forskel for os selv og for verden omkring os.
I morges tog jeg mig selv i at glæde mig over et nyafkalket brusehoved. Over at jeg fik doseret mine kaffebønner præcis rigtigt. Over at jeg havde fri og skulle ud i naturen sammen med et yndlingsmenneske. Jeg skal øve mig på at forstå og omsætte i praksis at den slags er alt jeg behøver. Det meste af resten er ufrugtbar støj og uro.