Jeg gentager mig selv, jeg ved det, men havet er endnu stadig åbent. I dag gav den milde fralandsvind roligt vand ved favoritbadestedet.
Folk kommer og går. Hilser, klæder sig af, går i, står op, tager tøjet på igen, ønsker god dag. Vi skiftes i god ro og orden, så alle kan være i fred med en stille oplevelse. En afklædt stund med alle sanser åbne.
Her er der en stædig insisteren på noget som tiden måske ellers skorter på: Nærkontakt med naturen og accept af og glæde ved at bruge kroppen, præcis som den er i alle tænkelige variationer. Det handler ikke om præstation eller omdømme eller udseende; det handler om at tage en timeout fra ydre krav, forventninger og domme. Om at være levende, være i nuet, være nærværende, være sig selv .. og måske være sammen.
Det er uendeligt værdifuldt.