I dag tabte jeg en kniv på det bløde trægulv i køkkenet da jeg vaskede op. Kniven knækkede, og jeg så til med vantro og en vis ærefrygt. Hvad skete der lige der?
Selv en kniv må åbenbart give op på et tidspunkt og finde sin overmagt i mødet med fx en gang blød bøgeparket af billigste skuffe. Af en eller anden grund gør det stort indtryk på mig. Metaltræthed – eller hvad der nu er årsagen i strengt videnskabelig forstand – skal man ikke kimse ad.