Jeg så engang en børneudsendelse om to søskende der havde en mormor der så stort på normer og sædvaner, havde sine egne ideer om hvad der var værdifuldt, og i det hele taget gjorde som det passede hende. Det var til stor fordel for børnene og til stor forargelse for de andre voksne. For eksempel kunne hun godt lide mælkebøtter og lod dem stå. Hendes have så ud cirka som på billedet herover.
“Mælkebøttemormor og
Max og Lisa har det sjovt
..”
Sådan lød introsangen mens man så børnene løbe glade gennem mælkebøttemarken.
Så hudt jeg visker, jeg garanterer ikke at det faktisk forholdt sig præcis sådan. Jeg tror nok jeg drømte om selv at have sådan en mormor. Eller måske drømte jeg om at være en mælkebøtte som sådan en mormor så og sørgede for. I hvert fald hører jeg sangen i mit hoved og tænker på udsendelsen hvert år når mælkebøtterne vælter frem, og jeg smiler stort til alle de gule hoveder jeg kommer forbi. Også til dem der slår sig ned i mine altankasser. Jeg lader dem være i fred, hvilket nok også er til forargelse for nogen.