Jeg har besluttet at jeg vil bruge min audivan til at komme rundt og se Danmarks fyrtårne. Det er en drøm jeg har haft hele mit liv: at finde de her punkter i landskabet som leder (eller har ledt) de søfarende, havets kendere og opdagere, sikkert i land, og som tegner kystlinjen op.
Det bliver mest af alt en symbolsk rejse; det forstår alle der kender mig nok, men jeg siger det alligevel. Den udvendige rejse er et billede på og en måde at fokusere på en indre rejse. Jeg vil undersøge mit sinds land og vand, undersøge grænselandet mellem bevidsthed og det ubevidste, lede efter lysglimt som kan lede de dele af mit sind (og måske også dele af vores alle sammens sind) der befinder sig i havet, ind til kysten. For mig er det mest interessante i livet at og hvordan konkrete ting og fænomener er manifestationer i den ydre verden af noget indre (eller af noget usynligt, om man vil), og hvad man kan lære af det. Det er sådan jeg finder mening, og jeg har længtes efter at give det plads (igen). Længe nok har mit liv udelukkende handlet om praktiske gøremål og kropslige behov.
Ingen ved om jeg eller bilen kan nå at komme hele vejen rundt, men det skal ikke forhindre mig i at gøre forsøget. Jeg vil være taknemmelig for hver eneste etape jeg når at tilbagelægge. Jeg starter tæt på hjemme, for det er ikke uden frygt jeg begiver mig på vej. En dag vil jeg måske være modig nok til at krydse broer, tage færger og køre lange strækninger med 110 kilometer i timen i tæt trafik. Hvem ved. Jeg satser på jeg vokser med opgaven.
Måske fortæller jeg også lidt undervejs om de praktiske elementer af rejsen. Hvor jeg har været. (Spodsbjerg Fyr i Hundested og Nakkehoved Fyr i Gilleleje). Hvor jeg sov. (Tisvilde og Smidstrup – mellem lysene fra to fyr som jeg kunne se blinke i natten). Hvordan jeg har fundet ud af at købe en powerbank og et lille, transportabelt solcellepanel til at lade den op med, ved gode menneskers mellemkomst. TAK til min underbo, og TAK til den læser der skrev en mail. (På 4 timer på en delvist overskyet dag har solcellerne givet mig en mængde strøm der svarer til fire opladninger af min telefon og en opladning af mine hovedtelefoner). Og måske en dag kan jeg også fortælle hvordan jeg har fundet ud af at lave kaffe til mig selv undervejs – lige nu indhenter jeg det forsømte og er på kande nummer to efter at være kommet hjem. (Circle K-fyre er søde, men jeg drømmer om et trangia-sæt. Tror jeg nok).
Vi skal jo allesammen også spise, have tag over hovedet og finde vej i den ydre verden, ellers bliver det ikke til mange indre undersøgelser. Det ved jeg.
