Det kan være meget svært at skelne dét at være et dårligt menneske fra dét at være et anderledes menneske.
Mennesket er et rovdyr. Jeg kender ingen mennesker, mig selv inklusive, der ikke driver rov på noget eller nogen, og de anderledes er legalt vildt. De fleste af os er dannede mennesker, så vi driver ikke rov på de anderledes i det store og i det åbne. Men tænk lige over det: Hvornår har du sidst brugt et andet menneske som var anderledes og derfor ikke et helt lige så godt menneske som dig selv, til at tilfredsstille dit eget behov? Måske et behov som du ikke er for stolt over at have, og som det derfor er bekvemt at lade et dårligere menneske end dig selv bære eller tilfredsstille?
Jo, tænk nu lige efter. Også selvom det bider.