Jeg har bestilt vinterstøvler. Sommerregnen falder udenfor med jævne mellemrum, og jeg tager hele tiden min skjorte af og på i takt med at solen bryder frem og forsvinder igen, og alligevel har jeg bestilt vinterstøvler.
Det startede med at mine brune sandaler som havde mindst 10 år på bagen, gik så meget i opløsning at de var beyond repair og nu ligger i skraldecontaineren. Jeg tænkte først at brune sandaler kan jeg da ikke leve uden, så jeg brugte et par dage på at kigge rundt på nettet efter nogle nye. Imens gik det op for mig at jo, brune sandaler kan man godt undvære, især når man også har et par sorte og et par røde fordi man har en vanvittig besættelse der går ud på at matche sit tøjs farve med fodtøjet om sommeren hvor jeg ikke bare altid går i sort.
Men vinterstøvler går det ikke at mangle, og sidste år kom jeg for sent til at købe dem jeg ville have, og hutlede mig igennem vinteren ved at fore mine små skindsko med uldsokker i dobbelt garn eller kæmpe mig af sted i mine gamle støvler som først blev repareret hos en skomager og senere af mig selv, men som rent faktisk ikke kunne holde hverken kulde eller vand ude til sidst og også var alt for tunge og stive at knokle rundt i. Så da de her drømmestøvler nu pludselig kunne købes igen et af de steder hvor jeg også ledte efter først brune sandaler, så brune sommersko fordi de alle gode sandaler nu er udsolgt, tænkte jeg til helvede med brune sandaler eller sko, sommeren er kun et glimt i tiden, og hvornår går jeg nogensinde ud og møder mennesker som kan tænke at mine røde sandaler ikke matcher min grønne nederdel, det er reelt kun mig selv der har fornøjelse af mine farvekoordinerede outfits.
Derimod er støvler fremtiden og kan føre mig virkelig vidt omkring, konkluderede jeg. Nu kan jeg se frem til at kunne gå gennem sne og vand til enhver årstid, og det endda i minimalistiske barefootstøvler, for det er nemlig sådan at med tiden er jeg begyndt at skifte alt mit fodtøj ud – når det er tiltrængt – med barefootsko. Jeg går simpelthen bare bedst i helt fladt, fodformet og fleksibelt fodtøj, hele min krop danser når jeg skridter derudaf med tæt kontakt til underlaget, plads til tæerne og uden at hælene er løftede. At gå bliver som at lave gymnastik, det er som om jeg går med hele kroppen og ikke bare mine ben og fødder i sådanne sko, og jeg elsker det. Så nu må det godt blive efterår. Jeg skal gå, skal jeg, mange kilometer præcis som en menneskekrop er skabt til.
(Og hvis det her var Instagram skulle jeg poste selfies hvor jeg har fodtøjet på i stylede situationer og skrive at “dette er ikke en betalt reklame” og jeg ved ikke hvad .. jeg er ved at blive alvorligt træt af det medie. Der findes også gode ting derovre, I know, og jeg kan jo i øvrigt bare holde mig væk, men grundlæggende er der noget der virkelig er skredet til den forkerte side i den her verden. Synes jeg.)