Julerose. Det er nok den fysiske genstand jeg forbinder mest med julen overhovedet, og her står årets eksemplar på mit spisebord og er foreviget i et instagramopslag.
At de mest julede genstande for mig ikke er for eksempel andesteg, juletræer eller sågar stjerner, skyldes nok at jeg generelt og helt igennem er et mennesker der foretrækker at opfatte den udvendige verden symbolsk hvis jeg overhovedet kan finde en relevant anledning til det. Hvorsomhelst og nårsomhelst leder jeg efter betydningen bagved eller udover det jeg oplever med mine sanser. Der er ikke meget der får lov at være det det er i sig selv, når det bliver filtreret gennem min krøllede hjerne; det er i det skjulte at meningen, eventyret og rigdommene findes – som jeg ser det.
Når det kommer til juleroserne, kan jeg takke to* Marianne’r og en Selma for at de betyder så meget for mig. Der var engang hvor blogverdenen var dét sociale medie “man” brugte, og for mig er det stadig det eneste medie jeg rigtigt føler mig hjemme på. Selvom den verden nærmest er forsvundet nu, i hvert fald som socialt medie for “almindelige mennesker”, er jeg her stadig på 14. år, og det er længe nok til at jeg nogle gange synes det er sjovt at linke til et af mine egne gamle indlæg. Således også i dag. Hvis du er nysgerrig efter at vide hvorfor juleroser betyder så meget for mig, kan du læse det her:
*Tilføjelse 19. december 2021: Faktisk tre Marianne’er, for jeg har også en veninde ved det navn som op til jul for nogle år siden hvor alt syntes temmelig håbløst og trist for mig, gav mig to smukke juleroser i fine potter. Siden har jeg hvert år købt juleroser til mig selv.