Hvis jeg gør rent hjemme hos mig selv, gør jeg det om lørdagen mens jeg hører Sara & Monopolet. Om jeg gør det eller hvor grundigt jeg gør det en bestemt lørdag, afhænger helt af om og hvor længe jeg orker at høre på det aktuelle monopol. Det er en udmærket ordning der gennem flere år (også da Sara var Mads) har vist sig at resultere i at jeg ikke knokler mere rundt i privaten med klude og støvsuger end jeg snildt kan holde ud, og samtidig afstedkommer den en tilfredsstillende standard.
I dag fik jeg for eksempel gjort pænt meget rent. Så er der plads til lidt slendrian de næste lørdage.
Solen har i øvrigt skinnet, det har været så fint alt sammen, og jeg var da også lige et sving ude for at nyde det lune forårsvejr. Resten af dagen har jeg tilbragt i mit soveværelse – mit helle, mit refugium. Her kan jeg slukke for verden, skåne mine sanser og i det hele taget slukke for stimuli der fodrer min evne til at opfatte hvad der foregår under overfladen, for en tid. Være alene med mig selv og bearbejde den al for belastende mængde subliminal information som mit ophold i et dysfunktionelt miljø afstedkommer. Efter en fuldkommen overvældende periode er det lige hvad jeg trænger allermest til.
