Jeg har tænkt på noget. Jeg må have noget andet at gå op i end arbejde og streaming og læsning og dagdrømmeri, så nu giver jeg mig selv en opgave: At poste “et-eller-andet” hver eneste dag. Jeg har gjort det før. Jeg kunne lide det. Og når jeg ser indlæggene fra dengang, kan jeg også lide dem. Ikke at der skete det store, men jeg var der. Det er måske det jeg savner. At være her.
Efterår. Jeg er hjemme. Jeg elsker at være ude om efteråret. Lyset, luften, temperaturen, farverne. Det føles som årets højdepunkt for mig.
I overført betydning er jeg i mit livs efterår, og det føles på samme måde som livets højdepunkt. For mig. Indvendigt. Det er svært at forklare, men foråret og sommeren har været alt for overvældende, alt for truende.
Efter efterår kommer vinter, og det er heller ikke ringe. Jeg går vinteren i møde med en forventning om sindsro og klarhed, med livets urolige længsler og drømme frosset til fast form og med oplevelser af krystalklar indsigt. Det bliver godt. Jeg ser frem til det.