Og her er en gammel video af en å. En å som jeg i tankerne kan stå ved og kaste en pind ned i og se pinden drive afsted så jeg forstår at det aldrig er det samme vand jeg kigger på, selvom det er den samme å. Jeg forstår også at på samme måde flyder livet gennem mig og forandrer mig i en konstant bevægelse, og alligevel bliver jeg ved med at være det samme menneske. Det er der trøst i at tænke på, især for én der som jeg har ladet ikke så lidt løbe igennem mig og nogle gange har været bange for at det skulle gøre mig til en anden. Tak, Å.