Jeg er ved at komme mere i sync, det føles godt. Jeg har lavet absolut ingenting i dag ud over at gøre min lejlighed ren og herefter nyde at være i den. Jeg fik aldrig taget mig sammen til at gå ud, det var simpelthen for fristende bare at blive hjemme og forsvinde ind i de tanker og dagdrømme der kommer som de selv vil, når der ikke er noget der forstyrrer. Jeg har et stort behov for lange tidsrum hvor jeg kan fordybe mig alene og uforstyrret, hvis jeg skal have det godt og trives, og det står skralt til med det de fleste dage. Men i dag har været en god dag.
– ☆ –
Apropos til gårdsdagens apropos: Har du set The Power of the Dog (Netflix)? Hvis ikke, er der en anelse afsløring af handlingen i næste afsnit, blot så du er advaret.
Jeg vågnede op i morges og tænkte på den film. Jeg synes det er en mesterligt god film, jeg har set den to gange. Og det der knytter den til aproposet i går, er – i hvert fald i min mærkelige hjerne – det fænomen at vi kan se noget i omgivelserne der forekommer at være billeder af noget i os selv vi holder skjult og undertrykker, for ikke at sige fortrænger. Det dansende par i trærækken eller hunden i bjergkæden. Same, same, but different.
Det er bare en facet af den diamant jeg synes The Power of the Dog er, og der er meget mere at hente i den her komplekse film. Blot til oplysning :-).