Sæderne i bussen snurrer rundt, rundt ….

Det her vejr har sendt mig ud på en opdagelsesrejse i kollektiv trafik, og der er én ting der undrer mig såre:

Hvorfor indretter man bybusser så enkelte pladser vender med ryggen mod kørselsretningen og passagerne i de her sæder vender front mod alle de andre passagerer? Ofte er de her sæder endda forhøjet i forhold til resten af sæderne, hvilket kun gør det endnu værre.

Hvem har lyst til at sidde udstillet foran sine medpassagerer? Og hvor skal man som medpassager kigge hen for ikke at komme til at glo på passageren overfor — hvis man er den type der ikke sidder med næsen og opmærksomheden nede i sin mobil på hele turen? Eller blive gloet på? Det er grænseoverskridende og anstrengende. Som jeg har oplevet det de sidste mange uger, er de her sæder åbenlyst de sidste der bliver besatte, og ofte er de tomme selvom folk står op i bussen.

Måske er der noget under gulvet i bussen som gør at hele passagerområdet ikke bare kan have samme niveau. Men kunne man ikke med lidt omtanke i det mindste få alle sæder til at vende i samme retning uanset niveau? Jeg mindes engang hvor alle sæder vendte samme vej i en bybus, så det er vel ikke helt far fetched.

Det var dagens sure opstød. Jeg glæder mig til jeg tør cykle igen. Jeg ved at jeg nok godt kan cykle og har kunnet det hele tiden, men jeg er faktisk lidt bange for at der pludselig kommer et glat stykke på cykelstien hvor jeg ikke kan holde balancen og ryger på r…..