Jeg har omsider forladt kortalderen og er trådt ind i app-alderen. Fagre nye verden. Nu kan jeg handle og købe en kop kaffe uden at skulle interagere med nogen. Det lyder jo umiddelbart som et drømmescenarie for sådan en som mig, men der er også noget tomt og koldt over det. Jeg tænker jeg må gøre mig umage for at hilse på og smile til de ekspedienter og andre jeg møder på min vej gennem verden med min selvbetjeningssmartphone i hånden, for min egen og for deres skyld. Vi har brug for kontakten, jeg er ikke i tvivl.