Vandet var skønt. Vejret var smukt. Den unge måge var nærgående og insisterende indtil jeg krøllede madpapiret sammen og puttede det i rygsækken.
September. Det bliver ikke bedre. Dagen før samlede jeg tre kastanjer op i skoven og følte at nu, NU, kommer årets bedste tid. Det føltes paradoksalt nok som en ny begyndelse: Jeg har holdt varmen og lyset ud endnu engang, og nu kommer belønningen.
🍂 🧡 🌰 🍁