Jeg bor nu et nyt sted, og jeg er ved at falde lidt til ro indeni. Da jeg kastede mig ud i denne flytning, medførte det en del uforudsigelige variabler uden for min indflydelse, og det har været rent ud sagt forfærdeligt. Det har været en kolossal belastning ikke at vide hvordan alt ville forløbe, og selvom det meste faktisk er endt med at falde ud til min bagdel, giver det ro endelig at have vished.
Desuden vidste jeg bare at det skulle til, hvis jeg skal have en chance for at få det godt engang.
Her er elevator. Her kan jeg bo til jeg dør eller skal på plejehjem. 😀