For mig har det altid været sådan at hvis jeg er sammen med flere end ét andet menneske i en selskabelig sammenhæng, ved jeg dybest set ikke hvorfor jeg også skal være der. De andre har jo hinanden. Og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre eller sige og hvornår. Hvis jeg ikke bare forholder mig helt i ro og lytter, er det med evig usikkerhed jeg deltager, og med enerverende venden og drejen alting efterfølgende. Sådan er det.
