Jeg har hørt Hjernekassen på P1 i dag. Det viser sig at hvis man vil holde hjernen stærk op i årene, skal man først og fremmest bevæge sig (altså bruge kroppen) og ikke tænke (altså sidde stille og bruge hovedet). Man skal danse og ikke knuse komplekse problemer. Svømme og ikke løse krydsogtværs.

Især har det afgørende betydning for at imødegå den skrøbelighed som den aldrendende hjerne naturligt får, at man bevæger sig i alderen 50-60 år. Man skal altså bekæmpe den trang til at sidde mere stille der naturligt kan komme når man når op i den alder, for som en af deltagerne siger: Man bliver svækket fordi man holder op med at bevæge sig, og ikke omvendt at man holder op med at bevæge sig fordi man bliver svækket.

Det virker også at tænke på bevægelser fordi det aktiverer mange områder i hjernen på samme måde som hvis man faktisk bevæger sig.

Derudover har det også vist sig hos dyr at hele hjernen bliver aktiveret når de bevæger sig, ikke kun de områder i hjernen der er knyttet direkte til bevægelse.

Evolutionært set arbejder nogen ud fra den teori at dyr der har en hjerne, har udviklet den for at kunne bevæge sig rundt ved egen kraft. Kroppen blev altså forsynet med et styresystem for nogle dyrs vedkommende, så de kunne udføre de komplekse bevægelser der skulle til for at overleve. De første dyr drev rundt i vand og havde ikke brug for en hjerne til at få kroppen til at flytte sig.

Det er nok altsammen noget forenklet gengivet, måske endda ikke helt rigtigt selvom jeg har forsøgt at høre godt efter. Hvis du selv hører udsendelsen hvor Albert Gjedde og Martin Lauritzen deltager sammen med Peter Lund Madsen, får du masser af meget saglige detaljer og perspektiver og bliver meget klogere.

I mit lille hoved ser jeg for mig hvordan vi i et samfund med hierarki og maskineri, altså hvor vi kan få tjenere, ansatte, vaskemaskiner, biler osv. til at udføre det vi gerne vil have udført, kan overleve længe uden at bruge vores egne kroppe. Derudover er vi blevet vant til at vi kan reparere kroppen næsten uanset hvad der sker med den, og få den til at overleve i rigtig mange år i forhold til hvad der er nødvendigt for vores overlevelse som art. Den kombi gør os måske endnu mere udsatte i forhold til hjerneskrøbelighed – og gør det endnu mere nødvendigt at vi er bevidste om at gøre os umage for at bevæge os. Det er på sin vis et ret kunstigt liv hvor vi som mennesker på endnu en måde forsøger at omgå naturen. Selvfølgelig skal vi gøre det, men det er en tanke værd, synes jeg.

For mit eget vedkommende er jeg så vant til at opfatte styresystemet, altså hjernen, som det helt centrale i et menneske, men det er måske faktisk sådan at hjernen bare er et hjælpemiddel, et redskab, til at få det helt centrale, nemlig kroppen, til at fungere. Og vi skal blive ved med at vedligeholde det redskab ved at bruge det til det det er beregnet til, nemlig at styre kroppen. Anvende redskabet til komplekse bevægelsesopgaver. På den måde kan vi også få gavn af redskabet, hjernen, i andre sammenhænge langt op i alderen. For mit eget vedkommende er jeg ligeglad med at leve længe, men jeg vil gerne kunne klare mig selv mentalt så længe jeg lever.

Det er altså en rigtig dårlig ide fx at uddelegere sine fysiske arbejdsopgaver til fx en underordnet – hvilket jo ellers er en helt almindelig praksis i vores samfund. Jeg taler af erfaring, jeg har selv været ansat i en sektor der fuldstændigt adskiller krop og ånd, så nogle medarbejdere skal arbejde fysisk uden at tænke ret meget selv, og andre skal arbejde åndeligt uden at bruge kroppen til ret meget.

Måske har jeg ikke rigtigt forstået det altsammen, men hvis det er sådan, er det da vilde tanker!