Jeg sad en stund på altanen i dag, uden telefon, uden computer og uden atlas ;-). Jeg nød solens varme som fik temperaturen i skyggeenden helt op på 20 grader, og lyttede til dråberne af smeltet sne der faldt og spillede en uregerlig melodi på gelænderet. Drak en kop kaffe og spiste en onsdagssnegl. Tog noget uld af, det blev alligevel for meget med min trofaste sweater dér i solen på en sort sofa.

Jeg sad og tænkte på at nu kommer foråret nok lige om lidt, og jeg der egentlig holder så meget af den mørke tid, glæder mig for en gangs skyld. Jeg glæder mig til at vandtemperaturen stiger og det bliver muligt at svømme igen og ikke bare dyppe sig, jeg glæder mig til at jeg kan gå i lette sommersko, jeg glæder mig til at have korte rør og sommerhat på.

Og jeg glæder mig over at jeg glæder mig til noget. At der endnu kan forekomme sådan et lille spræl af fremtidsforventning i min sjæl. Det er godt nok.