Her kommer en lille “fodnote” som jeg har fået lyst til at skrive i tilknytning til mit indlæg i går:
Det er min opfattelse at et menneske til enhver tid, hvert eneste sekund af sit liv er sig selv. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre ikke at være sig selv, men det kan lade sig gøre at opleve det som om den man ikke er sig selv, generelt eller i perioder. Det er min erfaring at personlig forandring på ingen måde handler om at skabe et nyt “sig selv”, en slags fremtidig udgave af Janne eller Oskar eller Poul eller Jette eller .., men derimod om at forandre den oplevelse eller opfattelse vi har af os selv.
Jeg tror at det for mange mennesker – men det er bare en fornemmelse, jeg kan jo egentlig kun tale for mig selv – handler om at forvandle eller forandre en skamfuld eller nedsættende oplevelse af den man er, til en respektfuld eller anerkendende oplevelse af den man er. Vi er som sagt dem vi er, uanset hvad. Det er lettere sagt end gjort, bestemt, for jeg tror at det generelt fremkalder angst, smerte og i det hele taget ubehag at vælge den vej, men det er så vidt jeg kan se den eneste vej. Vi kan ikke lave os selv om, men vi kan bevidstgøre de filtre eller briller vi ser os selv igennem, og måske tage dem helt af eller i det mindste skabe en distance til dem i kraft af bevidstheden om at vi har dem på, og på den måde komme tættere på selv at opleve at vi opfylder vores bestemmelse.