Vandet er ved at falde til ro, det er sidst på eftermiddagen efter en meget lang søndag.
Det du IKKE kan se, er alle de dygtige og engagerede svømmeinstruktører, -hjælpeinstruktører og -trænere der står lige uden for billederne eller befinder sig i relaxafdelingens varme vand for at lave nakke-hoved-hold. Vi er ved at være færdige med at tage bassinlivredderprøven for denne gang. Prøven gælder kun for ét år ad gangen og kun til det anlæg den er taget i, så man skal på den igen én gang om året for hvert sted man arbejder (hvis der stilles krav om en bestået prøve, det er desværre ikke alle svømmeklubber der gør det. Jeg er meget stærk fortaler for at alle der arbejder med svømning, også løbende uddannes og genopfriskes i livredning og ikke bare kan høvle baner).
Sidste år tog jeg den to gange i to forskellige svømmehaller. I år kan jeg nøjes med at tage den en gang i en svømmehal, og det er jeg lykkelig for – trods min principielle værdsættelse af kravet – for jeg synes det er svært at blive prøvet, og jeg er jo heller ikke 17 år mere, selvom jeg stadig godt kan noget med min krop og det der vand.
Nu er det så overstået, og der ligger en lang, skøn sommer foran mig hvor jeg kun skal i svømmehallen for at svømme selv og ikke for at undervise. Næste sæsons program ligger dog allerede klar, og jeg glæder mig, for jeg har fået alle mine ønsker opfyldt. Tænk sig. Det er sgu da stort.